Slaget må gå sin gang...

Slaget må gå sin gang...

Mandag var der skydeøvelse fra Gniben, hvor der skydes efter bøjer på vandet. Derfor var en stor del af farvandet midlertidig forbudt område fra kl. 08-18. Kort sagt alle de varme og lyse timer som man helst vil sejle i. Ifølge vores overslag ville det tage omkring 3 timer at komme helt ud af skydeområdet og derfor skulle vi senest sejle fra Sjællandsodde kl. 5. Alternativet var at sejle udenom skydeområdet, men det ville også give os 3 timer ekstra og sende os et godt stykke ud på åbent vand, hvilket ikke tiltalte os så meget i det kolde påskevejr.
[Læs mere]
Uforudsete udfordringer

Uforudsete udfordringer

Søndag formiddag fik vi besøg af Mettes storebror Anders, som skulle sørge for at transportere bilen tilbage til Aarhus. Udover Anders’ hyggelig selskab medbragte han også vin og snøfler! Guf for Havkebabberne! Kl. 13:40 sejlede #HAVKEBABBEN afsted fra Frederikssund med kurs mod Hundested, eller Sjællands Odde Havn, hvis det gik godt (læs hurtigt). Den første udfordring på vejen, var Kronprins Frederiks Bro som har åbne- og lukketider, der skal overholdes. Mette får hejst broflaget, og vi laver 8 vendinger foran brofagene, før den endelig åbner kl.
[Læs mere]
Den store søsætningsdag!

Den store søsætningsdag!

Så kom dagen endelig! En dag vi har ventet længe på og med meget stor spænding! Vi skulle mødes med #HAVKEBABBENs tidligere ejer klokken 10 lørdag formiddag i Frederikssund. Det betød, at uret i Risskov ringede tidligt klokken 05:20! Vi tog med Kombardo-expressen til Sjælland og havde vores første smuttur i Biltema som “næsten-bådejere”. I Frederikssund stod Mammamut (#HAVKEBABBENs tidligere navn) på land, og klokken 10 var vi så i gang med at fikse de sidste ting i fællesskab med Christian, den tidligere ejer.
[Læs mere]
Bådpladsen faldt på plads

Bådpladsen faldt på plads

Vi har været rigtig heldige at få plads i Egå marina. Det var vores foretrukne valg med omkring 20 minutter på cykel fra vores hjem. Jeg har desuden hørt rigtig meget positivt om Egå marina, som eftersigende skulle være veldrevet. I forbindelse med at vi skulle finde en bådplads, ringede jeg til Egå marina. Jeg var nysgerrig, om man kunne leje en plads for den kommende sæson. Derudover havde jeg også bemærket, at der blev solgt bådpladser på DBA til priser under indskudsværdien, hvilket undrede mig.
[Læs mere]
Båden er købt!!!

Båden er købt!!!

Det er med stor fornøjelse og stolthed, at vi hermed kan offentliggøre vores nye båd. Mød #HAVKEBABBEN, en Maxi Fenix fra ’84, som med sine 27 fod bliver vores hjem når vi tager ud på eventyr på de syv have. I første omgang bliver det dog de danske kyster. Maxi Fenix er tegnet af svenske Pelle Pettersson og kom på vandet for første gang i 1981. Der findes flere forskellige udgaver af Fenixen.
[Læs mere]