Det er koldt om nakken, på med jakken


Det er koldt om nakken, på med jakken

Sidste weekend fik vi hentet stativet, der skal hjælpe med at holde #HAVKEBABBENs vinterjakke. Vi trængte til at få hende gjort helt vinterklar, og denne weekend skulle bruges på at sætte stativet på, og dermed definitivt lukke hende af for vinteren. Vi havde fået en kort briefing af den tidligere ejer til, hvordan han havde fikseret stativets plastikrør. Det var noget med at de skulle monteres i buer og ellers have snore på ligesom egerne på et cykelhjul. Det var bare at komme i gang. Således havde vi 6 stumper PVC-rør i forskellige længder og 6 lange træplanker, der bare lige skulle samles til 3.

Første projekt lørdag, var en tur i Harald Skrald efter beslag, så vi kunne samle træplankerne igen. Vi havde savet dem over i halve stykker a 2 meter sidste weekend for at kunne transportere dem fra Sjælland til Egå i Ruth (vores lille Suziki Alto). Metrologerne havde lovet regn det meste af lørdag, og de havde desværre ret. De første timer gik i nogenlunde tørvejr, hvor plankerne blev samlet med høj effektivitet, men jo længere dagen skred frem, jo mere vand åbnede himlen op. Alt var vådt: værktøjet, #HAVKEBABBEN, vores overtøj, vores undertøj, Ruth…

Vi satte rørene på og pillede dem af, satte dem på og pillede dem af… For så at starte forfra igen… Vi kiggede sågar på videoer fra dengang vi så #HAVKEBABBEN første gang i Frederikssund, for at lure, hvordan rørene skulle passe sammen. Da vi troede det var lykkes, hejste vi en af de lang træplanker op på stativet for at tjekke om det hele spillede sammen. Det gjorde det desværre ikke… Så smed vi planken ned igen og pillede et par rør af for at omrokerede dem. Herefter kunne vi hejse træplanken op en gang til, blot for at konstatere at det så helt forkert ud i forhold til bøjerne på tværs. Vi kastede håndklædet i ringen. Våde, trætte, sultne, og ærgerlig over, at tingene ikke bare lige gik som planlagt. Båden og bilen blev pakket sammen og vi kom hjem i varmen. Her ventede der heldigvis lasagnerester og æblekage til dessert. I morgen er der atter en dag, hvor vejrguderne skulle efter sigende være mere milde ved os.

Med fornyet energi, høj sol, kaffe samt madpakker drog vi endnu en gang ned på havnen. I dag skulle presenningen altså på, uanset hvor lang tid det måtte tage. Christoffer fik en ide: “hvad nu hvis vi bruger bøjlen fra sprayhooden, som den ene støttebøjle, i stedet for rørene i cockpittet?”. Mette istemte, at det lød som en ganske udmærket ide. Af med plastiskrørene og op med stænger af aluminium. Det lovede ganske godt allerede fra starten af. De resterende plastikrør blev samlet og svinebundet med tov og strips. Dermed manglede vi kun træplankerne og selve presenningen der skulle ligges henover. Vejret holdte tørt og kaffen sin varme, så i dag var det ingen sag at få tingene fra hånden. Radioen blev endda tændt og humøret steg til skyerne.

Der er rigtig mange måder, man som bådejer kan vælge at pakke sin båd ind på til vintertid. Vi fik en del inspiration af de omkring liggende både på havnen. Nogle hænger vandfyldte dunke i snore på presseingen for at holde den nede, andre bruger metalkæder, mens andre blot binder snor omrking pressingen. Vi havde ikke dunke eller kæder, så vi valgte at gå med tov og måtte derfor en tur hjem forbi kælderrummet efter noget. I lyset fra billygterne på Ruth, fik vi kastet, bundet og strammet flere meter tovværk omkring #HAVKEBABBEN, samt hendes pressing. Nu er hun officielt pakket ind og lukket ned for vinteren.

Weekendens hårde arbejdsindsats og anstrengelser blev belønnet med pizze (ja, det hedder det i flertal) og “peppi-drenge” (Pepsi Max) til aftensmad. Nu går der 5 måneders tid, før vi for alvor begynder på årets bedste (lidt sene) julegave, nemlig åbning af #HAVKEBABBEN efter hendes vinterhi. Vi ser frem til en ny sæson med mange sømil, der skal strømme under hendes køl og give os flere dejlige oplevelser til søs.

Se også