Rustbekæmpelse og bundmaling


Rustbekæmpelse og bundmaling


Vejret har været #KONGE med høj sol og tørvejr i mange dage. Vejrudsigten melder om mere koldt vejr i næste uge og flere lav-tryk, hvilket betyder regn og en højrer luftfugtighed. Med mange projekter på listen endnu besluttede vi, at nu skulle bunden males, da det gøres bedst i tørvejr, hvor malingen kan tørre rigtig.

Første skridt på rejsen var at få vasket bunden ned for at fjerne urenheder, således den nye maling kan binde bedst muligt. Vi gav derfor bunden en omgang med Hempels PreClean. Det var ikke helt nemt at få alt snavs væk fra bunden og vi måtte give op på noget af det. Bundmalingen er giftigt og med biocider for at undgå begroning. Derfor skal man ikke tørslibe bunden og hvis man gør, kræver det special udstyr samt beskyttelsesudstyr. Vi tog derfor mentalt note af, at det nok er nemmere at fjerne alt snavs, lige når båden kommer op af vandet. F.eks. med en højtryksrenser eller som minimum en børste. Vi havde egentlig også haft gode intentioner, men vores dårlige planlægning og jagt på en stige, gjorde at vi ikke lige fik vasket bunden ordentlig, da båden lige var kommet op. Det er vores læring til næste gang.

Efter bunden var vasket ned og tørret, kunne vi gå i gang med at se på rustpletterne på kølen. Omkring 6 steder var rusten trængt igennem. Det er lidt en religionssag, hvor meget energi man skal bruge på at fjerne rust. På den ene side er der rigtig meget jern på kølen før den ruster helt væk og derfor er det ikke særlig kritisk. Omvendt så trænger fugten ind på bagsiden af bundmalingen og primeren på kølen, hvilket betyder, at lidt rust rigtig hurtigt kan blive til meget rust og give problemer med begroning.

Lørdag valgte vi at slibe rusten væk fra kølen og helt ind til det rå metal. Herefter blandede vi Hempels to-komponents epoxy primer, Light Primer, som vi malede på metallet for at lukke hullet. I følge databladet skal der gå 8 timer, før man kan overmale primeren igen. Derfor valgte vi at se på andre ting resten af dagen imens primeren tørrede.

Søndag gav vi hullerne endnu en omgang epoxy primer. I følge databladet skal man give metallet under vandlinjen tre lag, hvor af det sidste er en aluminiumsbaseret primer, der gør det nemmere for bundmalingen at hæfte. Vi valgte dog at nøjes med to lag og male over det sidste lag primer, før det blev helt tørt på opfordring fra vores nye bådnabo på vinterbådpladsen.

#HAVKEBABBEN blev flyttet sidste uge, fordi bådene bag hende skulle i vandet. Nu ligger vi ved siden af en Luffe og en vældig rar mand, som er flink til at give os gode tips og råd. Udover gode råd til bundmaling, der skaller, fik vi også anbefalet at sejle til Kongsgårde, som ligger lige i baghaven. Det skulle være rigtig hyggeligt og et godt sted at ligge for svaj, når man skal på en dagstur.

Hullerne fik et lag primer mere, og imens vi ventede på, at primeren skulle blive klæg, så den kunne overmales, tog bundmalingsprojektet for alvor fart. Båden blev afdækket med malertape langs vandlinjen. Herefter fik både Mette og Christoffer en malerbakke samt rulle, og så var det bare at begynde fra hver sin side af kølen og arbejde sig op. Det viste sig ret hurtigt, at der er stor forskel på malerruller. Mette havde taget en hård skumrulle og den blev ved med at rive den gamle bundmaling af i skaller. Christoffer havde fået fingrene i en blød rulle og den var noget nemmere at male med. Faktisk så meget hurtigere, at halvdelen af den ene side stort set var færdig malet, mens den anden kun havde kølen malet. Vi besluttede derfor, kun at bruge den gode rulle og i stedet køre på halv kraft.

Det var faktisk en fordel, at der kun var én der malede, for så kunne den anden lige tage en pause og spise frokost. Vi ville også støtte de lokale i coronatiderne, så Mette hentede to lækre kolde fadøl fra Egå Bistro som take-away. Det var rigtig lækkert! 🍺

Vi havde sænket roret, for bedre at kunne komme til med malingen på skroget. Det viste sig at være en succes og gør det meget nemmere at male skroget ordentlig. Desuden gav vi rorstammen en ordentlig omgang marinefedt, før vi hev det op gennem skroget igen, for at male bunden af roret. Nu mangler vi blot at få monteret roret helt. De nye pinolskruer i A4 stål er også kommet med posten, så det kommer nok til at ske en af de nærmeste dage.

I forbindelse med bundmalingen fik vi også set på et af vores hængepartier. Manchetten omkring sejldrevet så ret træt ud og vi har gennem hele sidste sæson haft en ulmende usikkerhed om, hvordan sejldrevsmembranen egent har det. Officielt forlyder det fra Volvo, at man skal skifte sejldrevsmembranen hvert 6-7 år. På internettet kan man dog læse adskillige beretninger om, at sejldrevsmembraner på 15+ år, der er skiftet, så ligeså fine ud som de nye. En enkelt havde også skrevet til Pantaenius (forsikringsselskabet) for at høre, hvor de stod henne og fik fortalt, at man endnu ikke har set nogen ulykker, hvor en forældet sejldrevsmembran, var årsagen til ulykken. Derfor ville det ikke være noget problem at vente med udskiftningen, så længe den gamle membran er sund. Der kan dog være udfordringer med denne argumentation. Hvordan vurdere man, at sejlmembranen er sund nok? Dertil kommer, at det er utrolig let for et forsikringsselskab at argumentere for, at man ikke har vedligeholdt båden tilstrækkelig. Dette er normalt et krav for, at forsikringen dækker.

Christoffer fik vores nye rare bådnabo til at give sit besyv med. Personligt ville han fjerne manchetten og sørge for at overholde sejldrevsmembranens levetid. “Hvorfor tage chancen?”. Det råd faldt i rigtig god jord og vi blev enige om, at det nok var en brancheting, som ingeniør, at tænke sådan - rettidig omhu.

Efter at have pillet manchetten af, kunne vi se membranen, som dog umiddelbart så fin ud. Efter lidt fumlet med en kameratelefon og lys, fik vi også fundet produktionsdatoen, der var indstemplet på membranen inde i båden. “(93) (1) (5)” stod der… Det må betyde at membranen er produceret og formentlig påsat i 1993. Tankevækkende både på den gode og mindre gode måde. Man må sige, det er kvalitet, at den kan holde 27 år, når den er designet til at være driftssikker i 7 år.

Næste step er at få bestilt et nyt sejldrevsmembran kit og udskifte den. Det bliver formentlig lidt af en omgang. Motoren skal flyttes væk fra sejldrevet, og derefter kan man løse sejldrevet og løfte det op gennem bådens bund. Heldigvis kommer YouTube os til gode med video af andre, der har gjort det før. De fleste skifter også de tætnings O-ringe, der sidder i bunden af sejldrevet. Det satser vi også på at gøre, nu hvor vi er i gang, men mere om det senere.

Se også